Vin & Vinyl - Vejle

Er du til sprøde skiver, lækker lyd, flotte covers og spændende historier om musikken, så kom og vær med til Vin & Vinyl, hvor du kan dyrke musikken og nyde et glas vin, en øl eller en vand sammen med andre musikinteresserede. Alle er velkomne - både nørder og novicer.

Vi mødes i Spinderihallerne Vejle den første torsdag i måneden fra kl. 18:30 til 20:30, og der vil hver gang være et tema, som vi aftaler fra gang til gang.

Næste Vin & Vinyl

torsdag den 3. december kl. 18:30

Tema: Mit bedste køb i 2026

Har du gjort årets kup, fundet den oversete perle eller bare købt endnu en plade, du ikke kunne leve uden? Find årets favorit frem, og lad os høre historien bag.

DECEMBER

3

Torsdag

kl. 18:30

Det er gratis at deltage, men du betaler for drikkevarer som kan købes i Spinderihallerne.

Vin & Vinyl - Vejle er en del af Spinderihallernes fællesskaber.